søndag den 7. november 2010

Tungen lige i munden...

Hollaaa Ninja's!

   Wow, for en uge... I torsdags spillede vi i toldkammeret i Helsingør - og det var feeedt at se folk jeg kender i mængden! Det var et af vores fedeste gigs; Emil fik lavet awesome-tricks på sit set-up (når jeg lige har nørdet det ordenligt, skal det uddybes - hans set-up, altså), vores fælles kontakt var lige i øjet, energien flød nærmest i overload og alle tracks blev leveret og fortalt ud til fingerspidserne... Er meget taknemmelig for det job!
   I lørdags var vi i Viften i Rødovre - fra Emils og min side var det ikke det bedste job, men folk lod til at være underholdt og deres fødder blev da flyttet. Og den kære Frederik Thaae dukkede op! Fik øje på hans skæg og glade øjne midt under show'et - jaaa! Det er ham der har lavet backing/produktionen/co-writer på "Rød Alarm" - han er one hell of a guy! Sys & Co. leverede en super koncert - og så var der go' fest bagefter...!
   Idag er af gode grunde gået lidt langsomt, men tømmermændene blev kureret af en dejlig lang tur rundt om alle søerne med en kompis og kaffe under armen... Fantastisk vejr og luft i lungerne. Elsker efteråret når solen ikke har så travlt med andet end lige at tjekke os ud...




   Kommende uge skal Hobbit-Ninja'en ha' tungen lige i munden; på tirsdag starter Alphabeat-tour'en! Der lægges ud med fire koncerter i næste uge - og ind imellem (på torsdag) har vi sidste opvarmnings gig for Sys i Lille Vega. Det er lidt vemodigt, da vi svinger så godt med det hold og de har været så jävla søde... Men der skal gis gas i Lille Vega - og mon ikke vi får afsluttet den tour a la festivitas Grande! (Skal lige nævne, at Sys fortsætter med koncerter: http://www.facebook.com/notes.php?id=9425414052&notes_tab=app_2347471856 )


   Emil og jeg har lavet en lille tradition, hvor vi hver især laver et mixed tape (det bli'r vel mixed CD...) til hver gang vi er 'on the road'. Vi har haft tonse-meget forskelligt i speak'erne: Limahl, The Streets, Tenacious D, Blackstreet, Robyn, Tarantino-soundtracks, Petula Clark and what not... Ligger du inde med et forslag til hvad vi kan trille DK tyndt til, så fyr endelig løs...!







   Ud over alt det her spille hejs, så er jeg stadig igang med at indspille vokal til "11. Bud". Det bli'r lidt sporadisk indspilning. Så det ta'r lidt tid hver gang jeg vender tilbage til track'et; man skal lige fange feelingen - og det skal helst ligge straight up af det jeg senest har indspillet. Men overvejer at lade det ligge indtil der er kommet rutine på ift. Alphabeat-tour. Jeg er sgu ikke den strammeste til at dele vokal-indsp. op - skal helst få det hele i kassen i ét huk... 
   (Var forresten inde og se "Somewhere" - er du til en fin, smuk, stille film skal du tjekke den ud)...




Sov sweet, snipers... 

Silja.











   





Ingen kommentarer:

Send en kommentar